Bumsen

Nu sad han der på bænken igen. Ham den vrede bums som ingen turde sige noget til. Der var ingen andre ved stoppestedet.

Et vindstød tog fat i hans cigaret der hang i læberne og stjal den fra ham.

Han plejede at sidde og tale med sig selv og skælde både vind og menneske ud. Men ikke den dag. Han så fortvivlet ud.

Han lod vinden gøre hvad den ville. Cigaretten rullede hen ad fortovet og kom aldrig tilbage. Det lange semigrå fuldskæg bevægede sig med vinden.

I slowmotion drejede han hovedet og kiggede efter smøgen. Den havde vinden i ryggen. Han havde vind i skægget. Han rejste sig op, fandt en ny i lommen, tog den til munden og tændte den.

Der kom en smilende kvinde cyklende forbi ham. ”Hvad fanden smiler du for” råbte han med rasende.

Nå ok, tænkte jeg. Alt var ved det gamle og normale. Jeg lukkede vinduet og gik ud i køkkenet. Kaffen var klar.

Forfatter: Anders Hansen / impartior.org

Del dette indlæg på Facebook

129 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to Top